Fra nr. 5 til nr. 1 – foran Designit, Accenture Song, McKinsey og Frog

Manyone

Klient

Manyone

Da Manyone begyndte at bruge 3RD, lå virksomheden på en femteplads inden for strategisk design. Fire måneder senere lå Manyone i toppen og havde opnået den største fremgang blandt alle 37 organisationer, som platformen måler i kategorien.

Nøgletal

Nr. 5 → Nr. 1

inden for strategisk design, foran Designit, Accenture Song, McKinsey og Frog

+49%

synlighed inden for strategisk design, fra 18,0 % til 26,9 %

+45%

synlighed på must-win prompts med høj købshensigt

+94%

synlighed inden for industrielt design

+8,9 procentpoint

den største fremgang blandt alle 37 målte organisationer i kategorien

100%

synlighed på spørgsmålet om, hvem der bør være på shortlist til strategisk design

Baseline: 24. april til 24. maj 2026. Seneste måling: 18. juli til 17. august 2026.

Hvad var på spil?

Manyone er et internationalt strategi- og designbureau med kontorer i syv lande. Virksomhedens kunder er ofte ledere og transformationsansvarlige i store organisationer, og en plads på den rigtige shortlist kan have stor kommerciel værdi.

Disse shortlists bliver i stigende grad påvirket af AI.

En potentiel kunde spørger måske: "Hvem bør vi overveje til design-ledet transformation i Norden?" Svaret koger typisk markedet ned til en kort liste med virksomheder. De virksomheder, der nævnes, går videre til køberens research. De andre risikerer aldrig at blive overvejet.

Udviklingen ses tydeligt på B2B-softwaremarkedet. I en undersøgelse fra marts 2026 blandt 1.076 B2B-softwarekøbere svarede 51 %, at de var mere tilbøjelige til at starte deres research i en AI-chat end på Google. 71 % brugte AI-chatbots på et tidspunkt i deres research, mens 69 % havde valgt en anden leverandør end oprindeligt planlagt baseret på vejledning fra en AI-chat. En ud af tre havde købt fra en leverandør, de ikke kendte på forhånd. Undersøgelsen handler om softwareindkøb, men den illustrerer, hvor stor indflydelse AI allerede har fået på B2B-research og shortlists. G2, The Answer Economy, 2026

For Manyone var problemet, at denne del af kunderejsen var usynlig i de eksisterende analytics-værktøjer. Der fandtes ingen samlet rapport, der viste, hvor ofte virksomheden blev nævnt, hvilke konkurrenter der blev anbefalet i stedet, eller hvordan positionen varierede mellem kategorier, markeder og sprog.

Samtidig konkurrerer Manyone med virksomheder som McKinsey, Accenture og Deloitte. Det er brands med en enorm mængde historisk omtale, content og ekstern autoritet, som sprogmodellerne kan trække på.

Uden data var det nærliggende at antage, at de største virksomheder også automatisk ville dominere de AI-genererede svar.

Sådan brugte Manyone 3RD

Manyone og 3RD lagde ud med at konfigurere et marked, der afspejlede virksomhedens faktiske forretning og den måde, deres kunder stiller spørgsmål på.

Opsætningen inkluderede:

  • 1.470 prompts formuleret på samme måde, som køberne stiller deres spørgsmål

  • Fem sprog: dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk

  • 12 markeder fordelt på syv lande

  • Ni emner, der matcher Manyones forretningsområder

  • 37 konkurrenter og sammenlignelige organisationer

  • Daglige målinger over mere end 100 dage

Prompts blev opdelt i tre niveauer: must-win, core og foundation.

Must-win-niveauet indeholder spørgsmål med en klar købshensigt, hvor en bruger sammenligner leverandører eller sammensætter en shortlist. Core-niveauet dækker Manyones centrale forretningsområder, mens foundation-niveauet tracker bredere research på markedet.

Denne opdeling gjorde det muligt at skelne mellem generel synlighed og så synlighed på de tidspunkter, hvor en køber rent faktisk nærmer sig en beslutning.

Manyones eget team fortsatte derefter arbejdet i 3RD.

Platformen opsamlede de AI-genererede svar, målte udviklingen mod de 37 organisationer og viste, hvor Manyone vandt eller tabte synlighed. Data og opgaver blev samlet og prioriteret i platformen, så teamet kunne vælge, hvad de skulle kaste sig over først.

Manyone tolkede selv dataene, udvalgte opgaverne og udførte arbejdet. Arbejdet omfattede blandt andet struktureret organisationsdata, en Wikidata-enhed og en FAQ-struktur, hvilket gjorde centrale dele af Manyones ekspertise nemmere at finde og forstå for modellerne.

Det krævede hverken en ny intern afdeling eller et langvarigt bureauforløb. Manyone brugte 3RD som værktøj og løste opgaverne med det team og de kompetencer, virksomheden allerede havde.

I samme periode rykkede Manyone fra nr. 5 til nr. 1 inden for strategisk design.

Resultatet

Fra nr. 5 til nr. 1

Organisation

April/maj

Juli/august

Udvikling

Manyone

18,0 %, nr. 5

26,9 %, nr. 1

+8,9 point

Accenture Song

20,8 %

26,7 %

+5,9 point

Designit

21,0 %

24,2 %

+3,2 point

Frog

20,4 %

20,1 %

−0,3 point

McKinsey

20,7 %

19,6 %

−1,1 point

Deloitte Digital

7,3 %

6,2 %

−1,1 point

Ved den første måling lå Manyone i bunden af førergruppen. Fire måneder senere var synligheden steget fra 18,0 % til 26,9 %, hvilket svarer til en vækst på 49 %.

Manyone havde dermed overhalet Designit, Accenture Song, McKinsey og Frog.

Fremgangen på 8,9 procentpoint var samtidig større end hos nogen anden af de 37 organisationer, der blev tracket i kategorien.

Den største vækst kom fra købsprompts

Prompt-niveau

April/maj

Juli/august

Vækst

Must-win, høj købshensigt

3,8 %

5,5 %

+45%

Core

3,5 %

4,7 %

+34%

Foundation

2,8 %

3,8 %

+36%

Samlet

3,3 %

4,5 %

+36%

Manyones synlighed voksede på tværs af alle tre prompt-niveauer. Den største procentvise stigning skete på must-win-niveauet, hvor køberne aktivt researcher og sammenligner potentielle leverandører.

Her steg synligheden med 45 %, fra 3,8 % til 5,5 %.

Dette er vigtigt, fordi generel omtale og synlighed tæt på en købsbeslutning ikke har samme værdi. Must-win-prompts viser, om Manyone dukker op i de svar, hvor en potentiel kunde rent faktisk beslutter, hvem de vil kigge nærmere på.

Fremgang i flere kategorier

Emne

April/maj

Juli/august

Vækst

Strategisk design

18,0 %

26,9 %

+49%

Industrielt design

1,7 %

3,3 %

+94%

Brand design

1,6 %

2,2 %

+38%

Serviceinnovation

2,6 %

3,0 %

+15%

Customer experience

1,5 %

1,6 %

+7%

Den stærkeste position er stadig inden for strategisk design, men udviklingen er ikke begrænset til hovedkategorien.

Inden for industrielt design blev synligheden næsten fordoblet, og Manyone nåede omtrent samme niveau som McKinsey. Inden for brand design rykkede virksomheden forbi Frog, McKinsey og AKQA i den målte periode.

Tallene er stadig lavere end i strategisk design, men bevægelsen viser, at Manyones position kan bredes ud til flere af de områder, virksomheden arbejder med.

Flere specifikke køberspørgsmål førte til Manyone

Spørgsmål

Før

Nu

“Hvem er de vigtigste aktører inden for strategisk design i Danmark?”

73%

100%

“Hvordan adskiller de førende strategiske designbureauer sig metodemæssigt?”

62%

75%

“Hvem er de førende strategiske designbureauer til enterprise-transformation?”

59%

75%

“Hvem bør være på vores shortlist til strategisk design?”

Ikke målt i baseline

100%

Derudover blev Manyone nu nævnt på 17 spørgsmål, hvor virksomheden slet ikke optrådte i baseline-perioden.

Sentimentet omkring Manyone var også konsistent positivt. Virksomheden fik en sentiment-score på 86,9, og kun 19 ud af næsten 3.000 registrerede omtaler var negative.

Værdien for Manyone

Manyone har fået en dokumenteret position inden for strategisk design, som kan følges fra dag til dag og sammenlignes direkte med navngivne organisationer.

Virksomheden ved nu, hvilke spørgsmål de bliver anbefalet på, hvor deres position er stærkest, og hvilke områder der har det største potentiale for yderligere vækst.

Med 3RD kan Manyone selv følge udviklingen, se hvor potentialet er størst, og få genereret og prioriteret de opgaver, der kan flytte deres position. Med agentic fulfilment kan teamet også eksekvere opgaver direkte i platformen.

Det giver Manyone et samlet workflow fra måling og prioritering til eksekvering og opfølgning.

Strategisk design kan understøttes som en dokumenteret styrkeposition i salg og marketing. På områder som business transformation og AI enablement kan Manyone bruge data til at undersøge, hvorfor andre virksomheder oftere vælges, og hvilke signaler der kan styrkes.

Samtidig kan udviklingen følges på tværs af markeder og sprog. Det gør det muligt for teamet at arbejde målrettet med de områder, hvor potentialet og den kommercielle relevans er størst.

3RD gjorde markedet og udviklingen målbar. Manyone brugte selv indsigterne og opgaverne fra platformen til at arbejde videre med deres position.

Casen viser derfor, at et internt team kan skabe mærkbare resultater med 3RD i værktøjskassen, helt uden at skulle opbygge en separat GEO-funktion eller outsource alt arbejdet til et bureau.

Kilderne afslørede en brand-risiko

3RD gjorde det også muligt at undersøge de kilder, som AI-modellerne brugte i deres svar.

85 % af de registrerede kildehenvisninger kom fra eksterne kilder. Det er i udgangspunktet positivt, da uafhængig omtale kan styrke virksomhedens troværdighed.

Kildeanalysen viste dog, at den mest citerede kilde om Manyone var Glassdoor. Blandt de andre fremtrædende resultater var et jobsite for "Many One L.L.C.", som tilhører en helt anden amerikansk virksomhed.

Modellernes fundament bestod altså både af relevant ekstern omtale og kilder, der gav et mangelfuldt eller direkte forkert billede af Manyones ekspertise.

Det er en type brand-risiko, der sjældent dukker op i traditionel marketing- og webanalyse. Manyone kunne nu se den og prioritere arbejdet med de kilder, som modellerne rent faktisk brugte.

Analysen identificerede blandt andet fire branchelister, som tilsammen blev citeret mere end 110 gange om måneden på relevante køberspørgsmål. Mellem en og fem af Manyones konkurrenter optrådte på hver liste, mens Manyone endnu ikke var repræsenteret.

Det gav teamet fire konkrete muligheder at gå efter. Hver placering blev udvalgt baseret på dokumenteret relevans i AI-genererede svar – frem for en bred antagelse om, at mere indhold eller mere omtale automatisk ville have en effekt.

Hvad Manyone-casen viser

Positionering skabes også i AI-genererede svar

Virksomheder bestemmer stadig selv deres strategi, narrativ og ønskede markedsposition. Men en stigende andel af købernes førstehåndsindtryk skabes af den måde, AI-modeller beskriver og anbefaler dem på.

Der kan være langt mellem de to billeder.

Det gab er svært at opdage uden løbende målinger, fordi dialogen foregår uden for virksomhedens egne kanaler.

Et internt team kan flytte positionen

Manyone gik fra nr. 5 til nr. 1 på fire måneder, mens det interne team selv udvalgte og løste opgaverne baseret på 3RD.

Arbejdet tog udgangspunkt i eksisterende viden og kompetencer. Platformen viste, hvor informationen manglede struktur, hvor modellerne havde et uklart billede, og hvilke opgaver der var mest relevante at tage fat på først.

Det gør GEO-arbejdet mere operationelt. Teamet kan tolke markedet, vælge indsatserne og følge udviklingen i det samme værktøj.

Størrelse bestemmer ikke nødvendigvis kategorien

Manyone opnåede større fremgang end alle andre målte organisationer inden for strategisk design og rykkede forbi virksomheder med markant større global rækkevidde.

Resultatet viser, at konkurrencen i AI-genererede svar kan være kategorispecifik. En specialiseret virksomhed kan opbygge en stærkere position på et bestemt område end en konkurrent, der generelt er større.

Det giver en reel mulighed for virksomheder med klar ekspertise og dokumentation – også selvom deres samlede marketingtilstedeværelse er mindre.

Enkelte AI-genererede svar kan være misvisende

Manyones samlede daglige synlighed svingede mellem 1,0 % og 8,5 % i perioden.

En måling den 14. august ville have vist 1,4 %. En måling den 31. juli ville have vist 8,5 %. Begge målinger var korrekte på dagen, men ingen af dem gav alene et repræsentativt billede af udviklingen.

Stabil indsigt opstår gennem gentagne målinger på tværs af prompts, modeller, markeder og sprog.

Ved du, hvordan din virksomhed står i AI-genererede svar?

3RD viser, hvor ofte dit brand bliver nævnt og anbefalet, hvilke konkurrenter der tager jeres plads, og hvilke opgaver der kan flytte jeres position.

Platformen gør dit eget team i stand til at måle markedet, prioritere arbejdet og følge effekten over tid.